Tilbage til billeder                    Tilbage til ferie 2005

 

 

24.Tirsdag 19/7.

Uret ringede til sædvanlig tid og vi gik over i restauranten for at få morgenmad. Leif fik ”Country breakfast”(3 spejlæg – noget skinke – sovs og nybagt brød), jeg fik et spejlæg – noget bacon og en vaffel – dertil kaffe ad libitum. En solid og særdeles velsmagende morgenmad – pris 17 US.

Herefter var det bilens tur – 586 km (27260) 38,3 gall – 103 US.

Kl. var nu blevet 9 og vi begav os på vej Richardson Highway mod Valdez. Det var stadig skyet vej, men som i går konstaterede vi, at bjerge også er pæne med skyer på! Dog var der en del udsigtspunkter vi ikke fik ret meget ud af. Senere på turen nåede vi frem til Worthington Glacier, hvor vi gjorde et stop, og var på gå ben op til gletscheren. Et fantastisk syn, og helt anderledes en den vi så sidste år.

Vi fortsatte turen op over  Thompson pass inden vi begyndte nedturen mod Valdez. Her ankom vi kl. ca. 14, og fandt et cafeteria lignende sted, hvor Leif fik en burger med helleflynder, og jeg fik torsk med fritter – dertil kaffe. Et udmærket måltid til knap 15 US.

Vi blev enige om at prøve at finde en CP, og så kigge lidt nærmere på byen. Vi drejede ind på den først den bedste og sad så og diskuterede, om det var stedet. I mellemtiden kom campingmutter frem og spurgte lidt til om vi var trætte. Hun snakkede godt for sin plads, og alt så også godt ud – en rimelig plads med den nødvendige service, så vi slog til – pris 24 US.

Vi kørte herefter udenfor byen for se lidt nærmere på olieterminalen. På turen ud kom vi forbi ”Old Valdez”, som er hvor byen lå indtil det store jordskælv  i 1964 – der var dog ikke ret meget at se her.

Vi kunne desværre ikke komme ud til olieterminalen pga. vejarbejde, så vi vendte om og kørte op til Valdez glacier – et helt anderledes skue. Vi kunne ikke se ret meget gletscher, men en sø med en masse isbjerge.

På tilbagevejen stoppe vi ved ”Crooked Creek”. Her er der lavet en lille platform ud til bækken, så man kan se laksene komme op for at gyde. Vi var her igen vidne til én af naturens vidundere. Når laksene har nået den fødedygtige alder, vender de tilbage til deres barndomshjem og gyder. Når de kommer i ferskvand holder de op med at indtage føde, og det ender selvfølgelig med at de dør af sult – hvis ikke de er blevet fanget af en bjørn inden da.

Tilbage til CP og en tår kaffe, og herefter bytur på gåben. Det er en ganske hyggelig lille by, med en ret stor småbåds havn og temmelig mange CP’er – det hele er præget af en stor tilstrømning af turister i højsæsonen.

Vi blev ret hurtige enige om, at vi vist var nødt til at gå ud at spise – her er så meget lækket frisk fisk! Vi startede med en minestrone, og herefter fik Leif en bøf med fritter og en halv majs, jeg fik rejer (5 stk) i hvidvinssovs og fetaost, hertil hytteost! En underlig blandsammen men yderst velsmagende. Pris 38 US.

Vi gik en tur rundt på havnen, og sluttede med en tur mere ud til laksenes gydested.

Et varmt bad i de utrolig fine badeværelser på CP’en.

Km i dag 240!

Wildlife: En flok ænder – 3-4 halvtamme kaniner og tusindvis af laks og en 3-4 havoddere.

 

Jens Ole